Om skolen

Thorsgaard Efterskole
På Thorsgaard har vi 96 elevpladser og er dermed en lille efterskole. Vi er meget bevidste om de fordele, der ligger heri. Det er væsentligt for os, at alle lærer hinanden godt at kende og virkelig kommer tæt på de andre elever. Vi mener også, at det er vigtigt, at alle får et personligt og fortroligt forhold til de ansatte på skolen. Først når man er tryg og kender hinanden godt, tør man træde frem og vise, hvem der egentlig gemmer sig under den overflade, som de fleste unge mennesker gør meget for at holde perfekt og problemfri. Vi vil gerne se alle sider af vores elever. Både de fantastiske og smukke, men også de skæve og måske knap så charmerende. Når man lever så tæt og i så lille en gruppe, som vi gør her, kommer man helt automatisk til at vise, hvad man er lavet af – heldigvis.