Psykologi & Livsstil

Drømmer du om at blive klogere på dig selv og dine tanker?

Om at sætte teori og praksis i spil i forhold til at lære mellemmenneskelige relationer og konflikthåndtering? Om at forstå sammenhænge mellem de store følelser som had-kærlighed, lykkelig-ulykkelig, glad-vred etc., om at forholde sig til ondskab, når mennesker bliver onde, om at dykke ned i moderne livsstil og anderledes livsstilsformer?

Så er linjefaget Psykologi & Livsstil måske noget for dig.

Psykologisk teori og praktiske øvelser

I løbet af året kommer vi omkring mange aspekter omkring den menneskelige psyke, så du med tiden vil blive klogere på dig selv og de mennesker, du møder på din vej. Du vil blive udfordret og udrustet i forhold til at kunne håndtere de ups and downs, du vil møde fremover, og du vil blive klædt bedre på til det voksenliv, der venter dig.

Linjefaget tager udgangspunkt i både psykologisk teori men også i praksis som eksempelvis mindfullness, yoga, afspænding – og nudging, når psykologien kommer i metaperspektiv.

Igennem de praktiske og kropslige øvelser lærer du at slappe af og finde indre ro, ligesom du bliver bedre til at fokusere og mærke dig selv.

Du kommer til at fordybe dig i forskellige emner såsom det mentale liv, det sociale liv, “det unormale jeg”, drømme og andre filosofiske emner.

Indblik, fordybelse og refleksion er nøgleord i faget, og det peger både udad, men i særdeleshed også indad.

Linjefagstur

På linjen kommer du afsted på to ture sammen med de andre linjefagselever og dine lærere. På turene bliver du udfordret i det psykologiske aspekt, og du vil sikkert opleve dig selv på en ny måde. Velvære som mindfulness og yoga bliver helt sikkert også en væsentlig del af turene.

Sikkert og vist er det, at turene vil være med til at åbne dine øjne for alt det skjulte, der også er en del af dig.

Louise, 16 år

Psykologi & Livstil

I år har jeg Psykologi & Livsstil som valgfag, og det synes jeg er super fedt at have. Vi lærer en masse om både vores egen, men også andres måde at tænke på. Vi lærer og får en masse viden om, hvordan vi bedre kan ruste os selv til fremtiden, der venter os efter vores år på efterskole.

Derfor ville jeg helt klart vælge Psykologi & Livsstil som linjefag næste år, hvis jeg skulle gå her igen.

Book en rundvisning
Læs mere
Bliv elev
Læs mere